For nogle handler det ganske enkelt om, at de aldrig har lavet mad, før de kom her i køkkenet. Så kan dét at skralde en kartoffel virke som en uoverstigelig opgave. Men så er det jo fantastisk, at fællesskabet her er så godt; så får man hjælp til at træde ud på nye græsgange. Og næste gang får man måske revet den kartoffel… og før man ser sig om, har man lavet en tærte. Det er simpelthen så fedt!

For andre handler det måske i højere grad om det sociale. At tage imod tilbuddet om at være en del af et fællesskab. Selvom det kan lyde simpelt, kan det sagtens være noget, man skal tage tilløb til. Det tror jeg faktisk er noget, alle mennesker kender til. Men når så først man overgiver sig… åh, så er det bare så godt, ikke? Jeg har set de skønneste venskaber tage form her i Køkkenet, og har en stærk fornemmelse af, at det er livsvarende venskaber, der bliver bygget. Det er jo noget af det vigtigste, der findes i livet – at have gode mennesker omkring sig.

Endelig er der hele sundhedsdelen, som mest af alt handler om at tænke det grønne ind i nye sammenhænge, uden at det behøver at være ét eller andet forkromet. Det kan godt være en udfordring, hvis ikke man har det med hjemmefra, men det er også grunden til, vi laver hverdagsmad. Mad, der er nem at lave, og som hele familien bliver mæt og glad af. Derfor handler det også om opdage, at der sagtens kan være masser af saft og kraft i noget, der også er sundt… og at når bare man begynder at tænke det ind i sin hverdag, er det slet ikke så svært. [Fortsættes ]